Navigere
Hvad er forskellen på skærmbeskyttelse – hvorfor koster de forskelligt – og hvilken skal du vælge til din mobil?
Hvad er forskellen på skærmbeskyttelse – hvorfor koster de forskelligt – og hvilken skal du vælge til din mobil?
På vores webshop finder du både skærmbeskyttelse til mobil og tablet i klar plastfilm og i hærdet glas. Hærdet glas (og til nogle modeller også plastfilm) findes som regel både i standard størrelse og som Full Frame.
Men hvad er egentlig forskellen?
Vi forstår godt, at det kan være forvirrende, så her forklarer vi det på en enkel måde.
Vores Full Frame skærmbeskyttelse i hærdet glas har i dag sorte kanter. Vi viser altid på billeder præcis, hvordan skærmbeskyttelsen ser ud på mobilen, så vi anbefaler, at du kigger på billederne, inden du vælger.
At glasset går helt ud til kanten giver et flot og dækkende look. Men det er også værd at vide, at det gør skærmbeskyttelsen lidt mere følsom. Hvis du støder mobilen mod noget, kan kanten af glasset tage skade.
Det påvirker ikke selve beskyttelsen – din mobil er stadig godt beskyttet – men det kan være lidt irriterende visuelt.
En almindelig skærmbeskyttelse i hærdet glas dækker typisk ikke helt ud til kanten, men efterlader et par millimeter rundt langs kanten.
Nogle foretrækker derfor en Full Frame skærmbeskyttelse, fordi den dækker hele skærmen.
Men i mange tilfælde anbefaler vi faktisk en almindelig skærmbeskyttelse i hærdet glas.
Den dækker den flade del af skærmen, og fordi den ikke går helt ud til kanten, er den mindre udsat for stød. Hvis du samtidig bruger et mobilcover eller en mobiltaske, giver det en rigtig god samlet beskyttelse – og det er desuden en billigere løsning end en Full Frame skærmbeskyttelse i hærdet glas.
Har din mobil meget buede eller afrundede kanter, kan det være svært at få en almindelig skærmbeskyttelse i hærdet glas til at passe ordentligt.
I de tilfælde anbefaler vi en Full Frame skærmbeskyttelse – enten i hærdet glas eller plastfilm.
Hvis du har en mobil med buede kanter og ønsker hærdet glas, bør du vælge en Full Frame skærmbeskyttelse. Ellers vil du ofte opleve, at en almindelig skærmbeskyttelse virker for smal, da den kun dækker den flade del af skærmen.
Når vi vurderer, at en almindelig skærmbeskyttelse bliver for smal til en bestemt model, fjerner vi den fra sortimentet. Hvis du derfor kun finder Full Frame løsninger til din mobil, skyldes det netop skærmens form. Og så har vi oftes både Full Frame skærmbeskyttelse i hærdet glas og i klar plastfilm - så har du altid nogle forskellige skærmbeskyttelser for din mobil at vælge mellem.
Som altid anbefaler vi, at du kigger på billederne – de viser tydeligt, hvordan skærmbeskyttelsen passer til din mobil.
Når det gælder skærmbeskyttelse i plastfilm, vælger vi det sjældent som førstevalg.
Den beskytter mod ridser, men hvis du taber mobilen, er det primært med til at holde glasset sammen – ikke til at forhindre skaden.
Derfor anbefaler vi næsten altid en skærmbeskyttelse i hærdet glas – enten standard eller Full Frame – hvis du vil have den bedste beskyttelse af din skærm.
Er du stadig i tvivl? Så gå med din mavefornemmelse.
Hvis din mobil ikke har meget buede kanter, anbefaler vi som udgangspunkt en almindelig skærmbeskyttelse i hærdet glas. Det er en prisvenlig løsning, som sammen med et mobilcover eller en mobiltaske giver en rigtig god beskyttelse i hverdagen.
Hvilken skærmbeskyttelse skal du vælge?
Valget afhænger af, hvordan du bruger din mobil, og hvad der er vigtigst for dig.
Vil du have en billig og enkel løsning
Så kan en skærmbeskyttelse i plast være nok. Den beskytter mod ridser, men ikke så godt mod stød.
Vil du have den bedste beskyttelse
En skærmbeskyttelse i hærdet glas er det mest populære valg. Den er stærk, føles som den originale skærm og kan tage imod slag, hvis du taber mobilen.
Vil du beskytte dit privatliv
En privacy skærmbeskyttelse gør, at kun du kan se skærmen. Perfekt i tog, bus eller andre offentlige steder.
Vil du have en diskret løsning
En tynd skærmbeskyttelse påvirker næsten ikke følelsen, når du bruger mobilen, men giver stadig en grundlæggende beskyttelse.
Kort sagt
Den bedste skærmbeskyttelse er den, der passer til din hverdag – ikke nødvendigvis den dyreste.
Ofte stillede spørgsmål om skærmbeskyttelse
Hvilken skærmbeskyttelse er bedst?
Det afhænger af dine behov. Hærdet glas er bedst til stød og fald, mens plast er fint til at beskytte mod ridser.
Er hærdet glas bedre end plast?
Ja, i de fleste tilfælde. Hærdet glas er mere robust og kan absorbere stød bedre end plast.
Hvorfor går en skærmbeskyttelse i glas i stykker?
Det er en del af designet. Glasset er lavet til at tage skaden i stedet for mobilens skærm. Når det går i stykker, har det gjort sit arbejde.
Er en skærmbeskyttelse nødvendig?
Det er ikke et krav, men det kan spare dig for dyre reparationer. En ny skærm er langt dyrere end en ny skærmbeskyttelse.
Påvirker en skærmbeskyttelse touch-følsomheden?
De fleste moderne løsninger, især hærdet glas, påvirker ikke touch-funktionen mærkbart.
Vi håber, at denne guide har gjort det nemmere for dig at vælge den rigtige skærmbeskyttelse. Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp.